Ivy Sweater - Dansk
Opskriften leveres som en fysisk, trykt udgave (dansk).
Beskrivelse
Denne opskrift er på dansk.
Ivy Sweater strikkes oppefra og ned i ét stykke. Bærestykket er konstrueret, så der først strikkes skulderudtagninger, derefter strikkes ærmeudtagninger, og til sidst strikkes raglanudtagninger. Der strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik.
Strikkefasthed: 16 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 5 mm
Materialer: 300 (300) 350 (350) 400 (400) 450 (450) 500 (550) g Isager Soft fra Isager Yarn (50 g = 125 m) eller 350 (350) 400 (400) 450 (450) 500 (500) 550 (600) g Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m) eller Poppy fra Sandnes Garn (50 g = 110 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Den brune Ivy Sweater er strikket i Isager Soft fra Isager i farven E7S.
Størrelsesguide
Ivy Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 12 cm i forhold til dit brystmål.
Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm.
Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 102 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 12 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Sweaterens overvidde: 92 (97) 102 (107) 112 (122) 130 (140) 150 (158) cm
Længde: 52 (54) 56 (58) 60 (61) 62 (63) 67 (67) cm målt midt bag