Slide image

Shopping cart 0

Congratulations! Your order qualifies for free shipping You are €500 from free delivery to parcel shop.
Sorry, looks like we don't have enough of this product.

Pair with
Add order notes
Subtotal Free

View cart
Shipping, taxes, and discount codes are calculated at checkout

Gabo Wool – Historien bag Garnet

Gabo Wool er et polsk garnbrand, skabt på baggrund af mange års erfaring med uld og garnproduktion.

Bag brandet står Krystian, som startede sin rejse i garnverdenen hos Sandnes Garn i Norge i 2011 – en af de sidste producenter, der stadig producerer garn i Norge.

Her arbejdede han sig fra farvning af garn til at stå med ansvar for hele produktionsprocessen, fra rå uld til færdigt garn.

Krystians interesse for garn startede dog ikke i en fabrik, men derhjemme. Som barn oplevede han, hvordan uld blev forarbejdet, hvor hans bedstemor blandt andet spandt og strikkede og hendes rok står stadig i familiens hjem.

 

Fra Norge til Polen

Efter flere år i Norge vendte Krystian og hans familie tilbage til Polen.

Her opstod idéen til Gabo Wool.

På det tidspunkt manglede der et polsk garnbrand med fokus på naturlige kvaliteter, og med den viden han havde med sig, valgte han at starte sit eget.

Med mange års erfaring i bagagen lancerede han Gabo Wool i oktober 2021. Gabo Wool er opkaldt efter hans søn, Gabriel.

 

En stærk forståelse for garn

Noget af det, der gør Gabo Wool særlig, er den viden, der ligger bag.

Krystian har arbejdet med kartning, spinding, rensning, sammensætning og produktion af garn. Hele vejen fra råfiber til færdigt nøgle.

Det giver en anden forståelse for kvalitet og det kan virkelig mærkes i garnet.

 

Naturlige materialer og ansvarlig produktion

Gabo Wool arbejder med naturlige fibre og har fokus på ansvarlig produktion, fairtrade-certificering og ordentlige forhold i tekstilproduktionen.

Det er en del af fundamentet for brandet.

 

Hvorfor jeg har valgt Gabo Wool

Den helt grundlæggende årsag til, at jeg har taget Gabo Wool ind i sortimentet, er kvaliteten.

På min webshop ønsker jeg kun at tilbyde garn, hvor man kan være helt sikker på, at man får noget, der er gennemarbejdet og holder.

Derudover synes jeg, at Gabo Wool tilbyder nogle spændende og anderledes kvaliteter.